Unikke TemaBokse skabt af genbrugsmaterialer
Bæredygtighed
Vi omdanner genbrugte byggematerialer til håndlavede samtale- og mødebokse med høj komfort, funktionalitet og fuld dokumentation for materialernes oprindelse.
Vi har en stærk passion for bæredygtighed og et klart ønske om at bidrage til en mere ansvarlig og bevidst udnyttelse af ressourcer i byggebranchen. Hvert år går enorme mængder byggematerialer til spilde – enten på grund af skader, overbestilling eller ganske enkelt fordi de ikke bliver ryddet op og genanvendt.
Det er materialer, der sagtens kan få nyt liv. Netop derfor har vi gjort det til vores ambition at genbruge disse ressourcer i produktionen af vores samtalebokse og dermed være med til at mindske unødigt spild.
Alle vores TemaBokse er forskellige og unikke. Uden på noget tidspunkt at gå på kompromis med kvalitet, funktionalitet eller komfort, anvender vi primært materialer og genstande, der stammer fra genbrugspladser og genbrugsbutikker. På den måde kombinerer vi bæredygtighed med kreativt design og giver brugte materialer en ny fortælling og et nyt formål.
I hver eneste TemaBoks kan du desuden finde et kontrolskema – en smiley-rapport – der giver fuld gennemsigtighed og viser, hvor materialerne stammer fra. Det er vores måde at dokumentere vores arbejde med genanvendelse og sikre, at bæredygtighed ikke blot er et ord, men en reel og synlig del af produktet.